Finanskrisen vejer stadig tungt

Finansbladet stressSommeren er ved at være slut, og med den slutter også sommerferien – i hvert fald for de fleste. Der er dog mange danskere, der hverken har holdt ferie fra arbejdet eller har været ude at rejse i år. Selvom virksomheder som Danske Bank mener, at finanskrisen er ved at tage af, kan vi normale lønmodtagere stadig føle dens følger.

Arbejd, arbejd!

Hvem der dog bare kunne tage væk i 2-3 uger, uden at skulle spekulere på at have råd til mad sidst på måneden.. Men sådan ser hverdagen desværre ud for mange, både unge og gamle. Unge har svært ved at få husholdningsbudgettet til at løbe rundt på SU, især hvis de er i ubetalt praktik. De ældre der kun lever af en snoldet folkepension, ses ofte med armen nede i diverse skraldespande og buske, for at lede efter pantflasker. Børnefamilierne har måttet holde akut-ferie midt i skoleåret, fordi skolelærerne strejkede, og har derfor brugt deres sparsomme feriedage på alt andet end afslappende ferie – de har derimod skullet spekulere på, hvor længe strejken kunne vare ved, og om de havde råd til at blive ved med at holde fri.

Selvfølgelig er danskerne stressede

Danskerne er et utroligt stresset folkeslag, og vi går meget op i at udføre vores arbejde, at ankomme til det aftalte tidspunkt og opføre os korrekt over for hinanden. Vi kunne lære en del af spaniernes siesta og andre folkeslags mere afslappede forhold til arbejde og tid. Det er ikke så underligt, at hver 8. dansker følte sig stresset i 2010 – vi tænker jo hele tiden, og skal konstant bevare en professionel facade. Vi møder hele tiden krav om at købe mere og mere, både fra politikerne, og fra virksomheder og butikker. Der er altid tilbud, rabatter eller udsalg et eller andet sted, og der er altid noget “man bare må eje!” Men vi kan jo desværre ikke købe alle disse forbrugsgoder uden penge, og vi får ingen penge, hvis ikke vi arbejder.

Der er dog én ting der kan hjælpe

Når nu vi danskere stresser så meget rundt som vi gør, så er det godt at man kan tage på ferie. Ferierejser er en af de få ting, som vi danskere stadig køber i næsten lige så stor mængde, som før finanskrisens indtog. Og hvem drømmer ikke om en badeferie på Hawaii, en rundrejse i Tibet, en storbyferie til Prag eller at se Egyptens pyramider? Tænk hvis man bare kunne lade arbejde være arbejde, tage familien under armen, og bare tage afsted? På denne måde ville vi også kunne møde de mere afslappede folkeslag, og lære noget af dem. Så ville vi måske kunne slappe lidt mere af, og lade finanskrisen passe sig selv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *