Du kan spare penge på din bilforsikring

Markedet med bilforsikringer er ofte en jungle at finde rundt i. Der er rigtig mange tilbud derude, og det kan kræve en del arbejde at finde frem til en billig bilforsikring.

Hvad afgør prisen på din bilforsikring

Der er selvfølgelig en række parametre, der afgør, hvor prisen på din bilforsikring ender. Først og fremmest er det bilens type, der spiller en stor rolle i, hvorvidt du kan finde en billig bilforsikring.
Helt generelt er det dyrere at forsikre en bil, der har en højere pris. Men selv indenfor samme model kan der være store forskelle på priserne. Motorstørrelse og årgang spiller meget ind på prisen på bilforsikring.

Bilen og ejerens alder

Både alderen på bilen og alderen på personen, der ejer bilen, har stor betydning for, hvad prisen bliver på bilforsikringen. Jo ældre bilen er, jo billigere bliver forsikringsprisen. Men forsikringsselskaberne ser også på ejerens eller førerens alder, samt hvor mange år personen har kørt bil.
Det er faktisk ofte dobbelt så dyrt for en ny bilist sammenlignet med en bilist med en anciennitet på fem år at tegne forsikring. Statistik viser at nye bilister oftere er involveret i trafikuheld og dermed har sværere ved at finde en billig bilforsikring.

Har du tidligere været i uheld?

Når prisen på en bilforsikring skal bestemmes af et forsikringsselskab ses også på om føreren tidligere har været involveret i uheld. Det er klart, at prisen er højere for personer, der tidligere har kørt galt. Forsikringsselskabet vurderer, at hvis du tidligere har været i et uheld, så er risikoen for, at det sker igen, højere.
I gennemsnit bliver prisen 15 procent højere, hvis du har været involveret i et uheld inden for de seneste tre år. Til gengæld har det typisk ingen indvirkning på prisen på en bilforsikring, hvis du har et klip i kørekortet.

Adresse spiller også ind

Bor du i en stor by, bliver prisen på din bilforsikring også højere. I gennemsnit er prisen 20 procent højere i København i forhold til, hvis føreren bor i en mindre by. Der sker ganske enkelt flere uheld steder, hvor der er meget trafik, og det spiller ind på prisen.

Dyrere reparation

Naturligvis spiller det også ind på din forsikringspris, hvis priserne på reparation af bilen generelt er dyrere. Og også hvor meget du bruger bilen har stor betydning. Men generelt er det chaufførens alder, der er det største parameter, nå du skal finde en billig bilforsikring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *