Fordele ved at markedsføre på print

4 fordele ved traditionel print markedsføring

Hvilken marketingkanal er mest effektiv? Hvilket medie skal jeg bruge? Hvordan kommer jeg bedst muligt ud til min målgruppe? Offline, online, traditionel, digital? Det er nogle af de spørgsmål, som marketing- og kommunikationsfolk både i det private og offentlige til dagligt sidder og river sig selv i håret over. Og med god grund.

Igennem et århundrede har man forsket i afsætningsøkonomi, som det så fint hedder, og alligevel er man aldrig kommet frem til et universelt svar på, hvilken markedsføring, der passer bedst på det budskab, som du søger at komme ud med. Af den grund må vi værne os med tommelfingerregler, mavefornemmelser og vigtigst af alt hårde, konkrete tal fra undersøgelser, rapporter, studier og tidligere kampagner.

I dag kan man være fristet af at springe på de digitale markedsføringskanaler via søgemaskiner, sociale medier, e-mails og influencers. Ikke desto mindre er der rigtig meget værdi at hente i de traditionelle medier som print markedsføring – naturligvis afhængigt af kontekst. Derfor vil jeg her præsentere dig for 4 fordele ved at benytte tryksager i din kommunikations- eller markedsføringsstrategi.

1. Mere fokuseret læsning

Du kender det helt sikkert selv. Når du skal finde noget på nettet eller bliver præsenteret for en længere tekst, gør du alt, hvad du kan for at skimme teksten og komme hurtigt til pointerne. Dette er en sværere øvelse, når teksten er fysisk skrevet på papir fx en flyer eller folder, da man ikke på samme måde kan søge i den.

Det betyder, at læseren vil konsumere tekstens indhold både langsommere og mere fokuseret, hvorved du lettere kan styre informationsrækkefølgen og sikre, at det der bliver læst, rent faktisk også bliver taget ind.

Derudover vil læsningen være mere fokuseret sammenlignet med online medier, da det er meget lettere at blive forstyrret online fra reklamer, notifikation, pop-ups, links til relateret indhold osv. Når du fysisk har indholdet i hånden, er det lettere at undgå distraktionerne.

2. Læseren husker mere

I relation til ovenstående vil modtageren af print markedsføring være mere tilbøjelig til at huske det budskab, som han/hun er blevet præsenteret for. Det skyldes, til dels at læseren er mere koncentreret, læser langsommere om ikke bliver forstyrret. Dertil skyldes det, at modtageren får en multisensorisk oplevelse ved at kunne røre ved tingene, hvorved teksten og budskabet kobles til de øvrige omstændigheder og følelser, der opstår.

3. Tryksager skaber opmærksomhed over længere tid

En metaanalyse fra virksomheden Millward Brown viste tilbage i 2015, at udprintet marketingmateriale blev ved med at øge den eksponerede opmærksomhed selv efter fem eksponeringer overfor budskabet. Her viste man, at online reklamer og fjernsyn tabte momentum efter 4 eksponeringer.

Af den grund synes det, at tryksager kan anvendes som markedsføringsmiddel over længere tid, da modtageren kan tåle og blive overbevist, selv efter at han/hun har set budskabet mange gange.

Endvidere viste studiet, at tryksagerne hjalp modtageren med at huske eksponeringen fra andre medier såsom tv, hvorved tryksager ofte er ideelle som supporterende markedsføringsmateriale.

4. Stærkere forbindelse til brandet

Buzzwordet, sensory marketing, er fortsat populært og er relevant i denne sammenhæng, eftersom den multisensoriske oplevelse, der skabes gennem anvendelsen af tryksager, kan give en stærkere tilknytning til det bagvedliggende brand.

Ved kontakt med materialet får modtageren en fysisk repræsentation af virksomheden, som kan være med til at afgøre, hvordan vi opfatter virksomhedens identitet. Det kan i sidste ende medfører flere salg, korrekt adfærd eller bedre oplysning til modtageren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *